Hjælp Lillebælt - spis en krabbe
Hjælp med at skabe balance i Lillebælt. Fang krabber og lav en lækker krabbesuppe til alle vennerne.
Krabber hører til langs Koldings kyster og i Lillebælt, men lige nu er der alt for mange. Så mange at det skaber ubalance i økosystemet. Du kan hjælpe til med at skabe balance i Lillebælt ved at fange og spise de krabber du møder, når du alligevel hygger dig på stranden om sommeren.
Krabbesuppe er let at lave og smager fantastisk - især når du selv har fanget krabberne. Download opskrift som pdf.
Sådan fanger du en krabbe
En lang snor, en klemme og et stykke pølse og så af sted til den nærmeste badebro. Husk at medbringe en spand og måske et fiskenet, så du ikke taber krabberne, når du hejser dem op af vandet.
Sådan afliver du en krabbe
Den mest dyrevenlige måde at aflive en krabber på er ved at halvere krabben fra midt mellem øjnene til bagdelen. På den måde skærer du hjernen/nervesystemet over.
Naturpark Lillebælt er fuld af smagsoplevelser - læs mere her