Transparent

Natureventyr i Marielundskoven

Tag på eventyr i Marielundskoven og hør fortællingen om Astrid og skovheksen med det knuste hjerte.

Natureventyr

Hør eventyret om Skovheksen med det knuste hjerte med app'en Natureventyr, mens I går rundt i skoven.

I eventyret følger I pigen Astrid, der kender skoven som sin egen bukselomme. Men en dag opdager Astrid, at noget ikke er, som det plejer at være. Den ellers så fredelige skovheks er gået amok og hiver både nye og gamle træer op af skovbunden og vælter dem omkuld i skoven. Hvorfor er heksen så vred?

Eventyret bringer jer forbi gamle grævlingekomplekser og rævegrave, langs vandløb og forbi Skovløberhuset og Skovterrassen, hvor I kan tage et hvil, spise madpakken og gå på toilettet. Ruten er 1,8 km og tager ca. 75 minutter at gennemfører

Sådan gør du

1. Download gratis app’en Natureventyr i App store eller Google Play 2. Find og vælg eventyret: Skovheksens knuste hjerte i Marielundskoven 3. Tag cyklen, bussen eller bilen til start: Parkeringspladsen i skoven på Bramdrupskovvej - app'en viser vejen 4. Start eventyret og tag af sted. Kortet i appen viser vej og aktiverer kapitlerne, når du er tæt på der, hvor handlingen foregår.