Transparent

Naturfællesskab med le

Bliv en del af høslætlauget på Landbomuseet og skab mere biodiversitet sammen med en flok ildsjæle

Høslæt med le

På et naturareal ved Landbomuseet eksperimenterer vi med at skabe en mere artsrig natur. Vores primær aktivitet er at slå med le for at holde græsserne ned og øge antallet af blomstrende urter, men vi eksperimenterer også med at kickstarte udviklingen af flere blomstrende urter med afbrænding og muldafrømning.

Bliv en del af høslætlauget

Har du lyst til at hjælpe? Høslætlauget er en gruppe af ildsjæle, der brænder for naturen - og de tager imod nye medlemmer med åbne arme. Vi har viden og udstyret, så du skal blot bringe din nysgerrighed på at lære at slå med le.

Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere på hjemmesiden www.kolding.dk/bynatur

Aktiviteter 2024

Marts/april: Afbrænding og branddaskning i samarbejde med Naturstyrelsen
Marts/april: Fingerklipning og afrivning i samarbejde med Landbomuseet
August: Leslåning og frøindsamling i samarbejde med Kolding Kommune
September: Muldafrømning og frøspredning i samarbejde med Kolding Kommune

Kontaktoplysninger

Nanna Winbladh – Mail: outdoor@kolding.dk

Julie Ørnholm Frederiksen - Mail: bynatur@kolding.dk