Transparent

Skovløberhusets kolaug

Fællesskab om køer og biodiversitet ved Skovløberhuset er det mon noget for dig? Så bliv medlem af naturfællesskabet i Skovløberhusets kolaug.

Køer Skovløberhuset

Som medlem i Skovløberhusets kolaug skal du 2-3 uger i sommerhalvåret tjekke hegn og holde øje med, om de 8 kreaturer, der græsser på engen ved Skovløberhuset har det godt. Dyrene er ejet af en dyreholder og det er ham I kontakter, hvis dyrene ikke har det godt.

Kreaturerne hjælper med at pleje naturen på engen og sikre en større artsrigdom af blomster og insekter på de smukke åbne områder, der ligger lige op til Troldhedestien.

Som medlem af kolauget kan du købe kødet fra de dyr, du selv har passet, men det er ikke en forudsætning. Man kan sagtens være med uden at købe kød.

I fællesskabet om tilsyn med køerne, kan der komme andre opgaver, eller sociale aktiviteter som I samarbejder om at løfte.

Mere info

Læs mere om kolauget på https://www.facebook.com/kolauget

Eller tag kontakt til Karen Tønning for yderligere informationer: Tlf: 40 38 48 55, mail: katon@kolding.dk