Birkemusruten i Hylkedalen
Følg birkemusruten op og ned af stierne i Hylkedalen, hvor birkemusen bor.
Birkemusruten er 3 kilometer lang vandrerute, der er markeret med røde pile fra Trailcenter Seest - Hylkedalen. Ruten er opkaldt efter den sjældne birkemus, der lever i Hylkedalen. Birkemusen er nataktiv og sover vintersøvn, så du møder den formentlig ikke på turen rundt.
Birkemusruten udnytter alle Hylkedalens højdemeter og kan være hård, hvis du er dårligt gående. Men udsigterne undervejs er det hele værd.
Undervejs er der mulighed for ophold ved klatreparken Go Monkey eller ved picnicpladsen Flaskehalsen. Ved Trailcenteret, hvor ruten starter, er der adgang til toilet, omklædning og bad, garderobeskabe (medbring selv lås) og træningsfaciliteter.
På stedet er der
Vandrerute
Adresse
Holbergsvej 50, 6000 Kolding