Mountainbike i Marielund - Blåt spor
Nyd Marielundskovens dramatiske højdemeter fra sadlen, når du suser afsted på din MTB.
Det blå mountainbikespor i Marielund (Kolding og Bramdrup Skov) er 4,4 km langt med 100 højdemeter. Sporet går gennem varieret skov og smuk natur og byder på stejle opkørsler, drops, rødder og stenbrud.
Det blå spor ligger på den vestlige side af Troldhedestien og kan kombineres med det røde spor øst for Troldhedestien.
Ontrail afmærket spor
Mountainbikesporene er markeret efter de officielle regler, og har to sværhedsgrader. Let er markeret med blå pile og middel er markeret med røde pile. Der er forskellige røde og sorte loops, der kan vælges til og fra undervejs, så niveauet kan tilpasses efter evne. Bemærk at det røde spor er udfordrende for selv de bedste ryttere.
Sporet er ensrettet (med uret), så vær opmærksom på køreretningen. Sporet er bygget og vedligeholdes af Trailbuilders Kolding, og støttes af Kolding Kommune. Følg med i sporstatus og drift på Trailbuilders Koldings facebookgruppe.
Der er sporstart fra P-pladsen ved Bramdrupskovvej og Kolding Gymnasium.
Kolding og Bramdrup Skov og den nærliggende Marielundskov er levested for mange sjældne arter, særligt svampe, der vokser på de stejle skrænter. Derfor er det vigtigt ikke at køre uden for spor og stier
På stedet er der
Mountainbikerute