National Cykelrute 6 - Koldingetapen
Oplev Kolding på tværs fra Lunderskov gennem Kolding by til Gudsø Vig og videre mod Fredericia og Lillebælt.

National cykelrute 6 er en cyklerute med store kontraster. Fra UNESCO-verdensarven Vadehavet, hvor tidevandet flytter 1 milliard kubikmeter vand to gange i døgnet, til millionbyen København. Undervejs passerer du Lillebælt, når du cykler 33 meter over havet på den smukke gamle Lillebæltsbro, hvorfra du kan nyde synet ud over naturparken og måske spotte et marsvin, der leger i bølgerne under dig.
Nationale cykelrute 6 på tværs af Danmark er smækfuld af oplevelser, der i Kolding og omegn fører dig forbi hyggelige Lunderskov, kongeslottet Koldinghus, der troner over Kolding midtby og videre til kunstmuseet Trapholt nord for byen.
Savner du lidt ekstra natur på vejen, kan et smut forbi Houens Odde, KFUM-spejdernes naturområde helt ud til Lillebælt, være et stop værd inden du fortsætter til Lillebæltsbroen.
På stedet er der
Cykelrute