Østersøruten - N8- Etape 17
Etape 17 af Den nationale cykelrute - Østersøruten fører dig fra Middelfart til Kolding over det smukke Lillebælt.
Ruten fra Middelfart til Kolding fører dig ind igennem Middelfarts gader og ud til kysten mod den gl. Lillebæltsbro og videre til Fredericia før kursen sættes mod Kolding via den hyggelige Birkemosevej til Kolding midtby, hvor kongeslottet Koldinghus troner højt over byen. Etapen slutter ved Kolding Banegård.
Mere om Østersøruten
Ruten er en over 800 kilometer lang cykelsløjfe på tværs af den sydlige del af landet. En odyssé gennem det maritime Danmark med otte broer og fem færger – eller flere, for der er masser af ’ekstra’ småøer, som kan friste til en ekstra sejltur undervejs. Østkystruten er oplagt, hvis man er til hav, strand og vandsport, men kulturelt interesserede cyklister bliver heller ikke snydt.
Ruten er opdelt i etaper, der tilsammen danner en ottetalsformet rute. Så du kan vælge enten en østlig eller en vestlig sløjfe.
På stedet er der
Cykelrute