Sønder Stenderup Nørreskov - rød rute
Pak madpakken og tag på tur i bøgeskoven og langs den smukke Lillebælt kyst i Stenderup Nørreskov.
Oplev de smukke stejle kystskrænter ud til Lillebælt, det gamle borgsted Borgsted Banke og den varierede bøgeskov. Har du brug for flere kilometer i benene kan du kombinere turen med en eller flere af de andre afmærkede vandreruter i Nørreskoven og Midtskoven.
Rød rute er 7 km lang og afmærket med røde pile. Ruten er overvejende på skovveje og trampede jordstier. Stierne kan være mudrede og glatte. Der er områder med sidehæld og rødder.
Ruten er en rundtur og passerer flere parkeringspladser, så startstedet er op til dig. Brug evt. parkeringsplads Nørreskoven på Løveroddevej. Eller brug kortet og se alle parkeringspladser i området.
På stedet er der
Ikke handicapegnet
Vandrerute
Adresse
Løveroddevej, 6092 Sdr. Stenderup