Cykelruten Vandvejen
Vandvejen er en smuk cykelrute på ca. 33 km. fra Kolding midtby og rundt på Stenderuphalvøen.
Det er i øjeblikket ikke muligt at cykle strækningen mellem Skibelund strand og Moshuse grundet stormflodsskader. Stien er flere steder skyllet væk.
Cykelruten vandvejen er en afmærket cykelrute på asfalt- og grusstier, der viser dig de bedste spots på Stenderuphalvøen. Oplev de smukke Stenderup Skove, Solkær Enge og et af Danmarks historiens vigtigste mindesmærke, Skamlingsbanken.
Cykelruten Vandvejen overlapper med den Nationale cykelrute N5, som du følger ud af byen fra Koldinghus mens du nyder udsigten over Kolding Fjord. På et tidspunkt drejer ruten af fra N5 og skiltningen fortsætter som Vandvejen.
Vil du undgå midtbyen og starte turen ved at sætte bilen og tage cyklen videre, kan du med fordel parkere ved Marina Syd eller Rebæk Strand.
På stedet er der
Cykelrute
Adresse
Marina Syd, Skamlingvejen 5, 6000 Kolding