Festivallen Repair and remake i Kolding

Repair and Remake Festival, 27. maj

Repair and Remake Festival sætter fokus på at genbruge, genskabe og reparere eksisterende ting som et stille oprør mod brug-og-smid væk-kulturen. Kom ind i Nicolai gården og leg, lyt og lær. Både børn og voksne får inspiration til at skabe noget selv og et indblik i de håndværksmæssige færdigheder, der skal til.

Du går hjem med nyt til hænder, hoved og hjerte, så tag dine børn, børnebørn og dit grønne hjerte, med til en hyggelig dag fyldt med leg og aktiviteter for hele familien i Nicolai-gården.

PROGRAM (foreløbigt)

11.00: Isolering med halm i tinyhouse
12.00: TV-vært Martin Keller: Natur og sang i børnehøjde
13.00: Isolering med halm i tinyhouse
14.00: Jacob Antvorskov fra 2030-planen: Lev bæredygtigt som børnefamilie
15.00: Film i Nicolai Biograf: Børnefilm om robotten Wall-E, der har brugt et par århundreder på at rydde op + dokumentarfilm om biodynamisk landmand og landbrug.

Hele dagen:

• Bamseskadestue. Tag din bamse med - vi reparerer den sammen
• Børnenes Klima Lab. Fra mad til ting + genbrugstøj og bæredygtigt fyrværkeri
• Demokratisk skrammellegeplads. Leg, skab ny betydning og se fortidens skrammellegepladser
• Repair Café. Aktiviteter for øjne, hænder og hjerne
• Tekstilworkshop. Væv en lampeskærm eller hynde
• En verden af plastik. Se i mikroskop og lav din egen mobilholder eller mulepose
• Lav din egen sandform
• Genbrugskunst af blomster og print på tekstiler
• Leftover kitchen med smagsprøver
• Byhaver og biodiversitet
• Byt dit tøj

Vi er i fuld sving med programmet. Så der kommer mere – og vi forbeholder os retten til ændringer. Én ting er sikkert – du kan godt glæde dig.

Følg med på Facebook-begivenheden: https://fb.me/e/1cf96L5ev

Festivalen laves i samarbejde mellem Nicolai Kultur, Nicolai for børn, Redux – Affald og Genbrug, Bygning 5 - Nicolai, Bæredygtighedshuset, SDU, Designskolen og Kolding Bibliotek – og med støtte fra Nordea Fonden.