Vandsport
Der er masser af vand i og omkring Kolding Kommune. Her finder du inspiration til aktiviteter, der forgår i, på eller ved vand. Er du på fjorden eller i Lillebælt, kan du være heldig at se marsvin.
Arrangementer i naturen
Oplev marsvinet i Lillebælt
Lillebælt er det allerbedste sted i hele verden at se marsvin, for netop her findes verdens tætteste bestand af den lille hval. Hjælp os med at passe på marsvinet, når du møder det.
Uanset om du færdes på stranden eller på vandet er der gode chancer for at spotte et marsvin, men når du møder marsvin på vandet, så er der et adfærdskodeks, som vi gerne vil have, at du overholder, så du ikke unødigt forstyrre de små hvaler.
Adfærdskodeks for observation af marsvin
Sænk farten til 5 knob, hvis du ser et marsvin inden for 300 m
Hold mindst 50 meters afstand og sluk gerne dit ekkolod
Sejl aldrig direkte mod et marsvin. Sejl i stedet parallelt med dyrets svømmeretning
Sejl aldrig imellem en hun og hendes unge
Adfærdskodekset – code of conduct - er udviklet sammen med Århus Universitet og gælder for både dem med og uden motor. Se mere om støj og marsvin i Lillebælt.