Transparent

Windsurfing i Kolding Fjord og Lillebælt

I Kolding og omegn er der mange gode forhold til windsurfing. Naturen langs kysten omkring Kolding gør sammen med farten og friheden windsurfing oplevelsen fuldendt.

Windsurfing i Kolding

Nær Kolding midtby ved Rebæk Strand er der gode forhold for begyndere som øvede og altid selskab af andre surfere når det blæser. På Stenderup halvøen er der flere gode spots. I den nordlige del af halvøen finder du Løverodde og Skibelund og i den sydlige del ved Moshuse, Binderup og Hejlsminde er der ud over tursejlads-muligheder også gode bølger, når det rigtig blæser.

Kolding Windsurfing Klub

Kolding Windsurfing Klub tilbyder windsurfing i foreningsregi. Klubben holder til ved Rebæk strand, hvor du kan lære at windsurfe ved at deltage i klubbens kurser.