Transparent

Seest Idrætspark - atletikanlæg

Du er velkommen til at bruge løbebanerne, når atletikstadionet ikke er booket af andre.

Atletikstadion i Seest Idrætspark

Koldings atletikstadion i Seest Idrætspark blev for alvor taget i brug i 2022. Det indeholder alle de faciliteter, som et moderne atletikstadion kræver – herunder rød atletikbelægning og opstregning iht. kravene hos både det Internationale- og Danske Atletik Forbund.



3 – 2 – 1 LØB

Det nye atletikstadion er, som det eneste i Danmark, udstyret med digitalt løbelys fra PlayAlive. Det giver helt unikke muligheder for løbetræning på atletikbanen. Systemet er udviklet i samarbejde med førende atleter og trænere, men kan bruges bredt af atleter, trænere, foreninger, motionister og generelt af alle borgere.

Fra foråret 2022 kan løbelyset betjenes og igangsættes på stadion af alle uanset løbeniveau og interesser. Via det digitale display får du hurtigt overblik over de forskellige aktiviteter. Nemt og enkelt at betjene:

  1. Vælg løbedistance

  2. Vælg løbehastighed

  3. Gør dig klar, og systemet sætter dig i gang.



Booking og brug af atletikstadion

Kommunens foreninger, folkeskoler og motionister kan alle benytte faciliteterne på det nye atletikstadion i Seest Idrætspark. Seest Boldklub er fast bruger af fodboldbanerne og disponerer over dem, derfor kan boldbanerne ikke bookes af andre. Kolding KFUM Atletik og Motion er fast bruger af atletikanlægget - men herudover kan alle selvorganiserede motionister gøre brug af atletikanlægget, når det er ledigt, dvs. ikke booket af andre.

Fra foråret 2022 kan kommunens foreninger og skoler booke atletikanlægget i Foreningsportalen.

Foreninger og organisationer der ikke er hjemmehørende i Kolding Kommune samt private institutioner m.m. kan leje sig ind på atletikstadion ved at henvende sig til Fritid og Idræt på mail: fritididraet@kolding.dk

Adgang til toilet og omklædning

Lige ved siden af atletikstadion ligger Trailcenter Seest-Hylkedalen, hvor der er adgang til toilet og omklædning.

På stedet er der
  • Idrætsanlæg

Adresse

Holbergsvej 50, 6000 Kolding

Billeder fra stedet