
Klimahandledag 2025
Hvad vil du gøre for klimaet? Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel den 24. april. Mindre snak, mere handling!

Danmarks nationale klimahandledag
Torsdag d. 24. april er Danmarks nationale klimadag, hvor mennesker i hele Danmark tager et ekstra skridt for klimaet.
Kolding Kommunes Bæredygtighedshus opfordrer alle i Kolding til at bakke op om Klimahandledagen og på den måde sætte Kolding på klima-handlekortet.
Sådan kan du være med
Skab din egen klimahandling! Gå sammen med venner, kollegaer, naboer – eller tag initiativ som enkeltperson! Tilmeld din aktivitet her: klimahandledag.dk/tilmelding

Her kan du deltage i Klimahandledagen i Kolding
Deltag i en aktivitet nær dig! Se, hvad der sker i Kolding, og vær med i et stærkt fællesskab af handlekraftige borgere.
Fx kan du:
Samle affald langs Kolding Å og på Marina Syd
Fange krabber i fjorden og lave krabbepizza
Lave kvashegn i biodiversitetsparken Sigbritsparken
Se hele det samlede overblik på klimahandledagen.dk/kort

Sammen om bæredygtighed – en aften med handling, fællesskab og inspiration
Hvordan omsætter vi den store klima- og bæredygtighedsdagsorden til konkrete handlinger i hverdagen? Kom og vær med, når vi i Bæredygtighedshuset samler borgere, ildsjæle og eksperter til en inspirerende aften, hvor vi hylder dem, der går forrest – og sammen finder veje til at gøre bæredygtighed til en del af vores fælles hverdag.
• Bliv inspireret af dem, der allerede gør en forskel
• Deltag i fællesskabet og del dine egne tanker og idéer
• Nyd et klimavenligt måltid i godt selskab
Dato: 24. april
Tid: 17.00 – 19.00
Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4
Arrangementet er en del af den nationale Klimahandledag, hvor mennesker i hele Danmark tager et ekstra skridt for klimaet.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Se program og tilmeld dig.
Inspiration til gør det selv handlinger

Giv plads til naturen i din have
Gør din have mere naturvenlig og hyggelig at være med disse tips, tricks og vejledninger
Hjælp naturen på vej og gør din have mere naturvenlig. Skab levesteder til flere dyr og planter og få mange sjove og hyggelige oplevelser, når insekter, dyr og fugle kommer forbi for at spise, drikke eller yngle. I foråret og efteråret kan du hente gratis blomsterfrø på Kolding Bibliotekerne i Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov og i Bæredygtighedshuset. Seks gør-det-selv aktiviteter, du kan lav...

Hjælp Lillebælt - spis en krabbe
Hjælp med at skabe balance i Lillebælt. Fang krabber og lav en lækker krabbesuppe til alle vennerne.
Se mere her
Plantefællesskabet
Plantefællesskabet er en flok frivillige, der står for Plantoteket på Kolding Bibliotek – et sted hvor du kan bytte stiklinger, frø og planter
Se mere herFind et gå-fællesskab
I Kolding Kommune findes der mange gå-fællesskaber, der mødes hver uge for sammen at komme ud i den friske luft.
At være en del af et gå-fællesskab gør det nemt at komme ud og få oplevelser i naturen året rundt.
Har du lyst til en gåtur i godt selskab, så er det bare om at finde de gode travesko frem og møde op for at blive en del af fællesskabet.
Find et gå-fællesskab